Lørdag
20. juli
Afgang
fra København kl. 11 (1/2 time for sent). De havde ikke fået
mad ombord til økonomiklasse passagererne, så vi måtte
nøjes med en kop kaffe. Vi ankom til London – Heathrow
til tiden kl. 11:50. Efter endnu en gang sikkerhedstjek
gik jeg lidt rundt i afgangshallen og fik også lidt at
spise. Omkring kl.13, var det tid til boarding. Ved
ankomsten til gaten fik jeg udleveret et nyt boardingpass.
Jeg undrede mig lidt, og var lige ved at spørge, da jeg
kikkede på det nye boardingpass – First class. Jeg var
blevet opgraderet. Da det var en af de store Boeing 747 vi
skulle flyve med, så betød First class for mig, at jeg
skulle op på øverste etage. Stor bred læderstol, med
1,5 m frem til næste sæde, udsøgt service og mad og
drikke. Vi kom fra London kl. 14:25 (45 min. for sent).
Jeg nød turen over Atlanten og slappede at til en par
film og fik sovet lidt. Vi ankom til Vancouver kl.15:15
(kun 15 min for sent). Jeg mødtes med nogle af de andre
deltagere på min tur, men der var ingen guide fra Exodus
at se ! Efter 20 min. venten dukkede hun op (trafikale
problemer). Hun hed Lindsey. Vi fik smidt al vores bagage
op på taget af vores 'van' og kørte så ind mod byen.
Med hjælp af lidt kort og en lille omvej, ramte vi vores
hotel uden for Vancouver, i området New
Westminster – hotellet hed The
Met Hotel. Først fik jeg et tiltrængt bad og så gik jeg mig en tur
ned langs floden og blandt andet så en imponerende
floddamper, så nu var kasino. Kl. 19 mødtes vi så alle
til informationsmøde på en bar lige siden af hotellet.
Ikke alle vi tilstede, vi var 9, dvs. der manglede stadig
2. Vi fik en del information om de næste 14 dages tur og
derefter spiste vi lidt mad på stedet. Bagefter gik vi
ned til floden og så fyrværkeri. Jeg gik i seng
kl.22:30, træt. Vejret i Vancouver denne dag ? Sol fra en
skyfri himmel og 20-25 gr.
Søndag
21. juli (Kort
over dagens rute)
Op
kl.7, morgenmad kl.8. Vi mødte de sidste 2 gæster i mens
vi spiste morgenmad. Kl.9 mødtes vi uden for hotellet for
at pakke vores ’van’ igen. Kl.9:15 var der afgang.
Vejret ? Sol 20-25 grader. Vi kørte mod Kamloops.
Vores rute gik op langs Fraser river – igennem Fraser
Valley. Benzinstop ved Chilliwack. Næste stop var ved Hells
Gate. Et af naturens vidundere som desværre er
kommercielt udnyttet – man var nødt til at tage en
kabinebane ned for at se dette. Så vi nøjedes med at se
det fra vejen. Vi holdt vores frokost stop, hvor vi lavede
sandwichs, mellem Boston Bar (det hedder byen!) og Lytton.
Vi ankom til Kamloops omkring kl.17, vi var lige inde
forbi en spritbutik (for at købe øl). Herefter kørte vi
videre til vores overnatningssted – Erin Valley Ranch.
Vi skulle for første gang slå vores telte op, det blev
en konkurrence på tid. Efter 20 min. stod alle teltene
der. Jeg fik et telt for mig selv. Herefter var der 3 der
valgte at tage ud og ride, resten af os slappede af med
frisbee og bold. Omkring kl.19 gik Lindsey og et par andre
i gang med at lave aftensmad. Det var pasta med kødsovs.
Bagefter opvask. Lidt hyggesnak og information og næste
dags program. Tog et bad og gik i seng kl.22:30.
Mandag
22. juli
(Kort
over dagens rute)
Vågnede
kl.6 ved at solen kikkede ind i teltet, ranchen var
begyndt at arbejde. Lindsey var i gang med morgenmaden:
Kaffe/the, frugtsalat, cornflakes og yoghurt. Efter
morgenmaden var der stille og rolig oprydning, igen nyder
vi solen fra en skyfri himmel og 20 gr. Der er afgang kl.8
(1/2 time før tid) mod
Revelstoke
National Park. Turen gik ad den smukke hovedvej 1,
langs søer og gennem dale. Kl.11 ankom vi til Mt.
Revelstoke NP, vi kørte til toppen ad
’Meadows-in-the-Sky Parkway’. På toppen gik vi en
lille rundtur på 1 times tid. Og hvilken smuk udsigt der
ventede os der, ’awesome’
som canadierne siger. Vi havde stadig klar blå himmel og
nu 25 gr. Der var stadig steder med sne på vandreturen, så
et par sneboldkampe var uundgåeligt. Vi kørte lidt ned
ad bjerget igen og fandt en dejligt frokoststed, med
udsigt over selve Revelstoke
by. Efter frokost kørte vi ned til selve byen for at
shoppe. Efter ½ times stop, kørte vi videre ad hovedvej
1 også kaldet ’Trans-Canadian Highway’, til
Glacier
National Park. Vi kørte igennem de tætte slugter til
Rogers Pass. Her besøgte vi Rogers Pass
udstillingscentret og nød den fantastisk smukke udsigt.
Der blev fotograferet – bjerge og jordegern. Luften var
varm – 30 gr. og solen skinnede fra en næste skyfri
himmel. Vi kørte nu videre mod vores overnatningssted
’Beaverfoot
Lodge’, ca. 30 km. sydøst for
Golden,
langt ude i skoven ad en grusvej. Men hvilken smuk udsigt
der var til bjergene. Vi ankom dertil kl.19 (mountain
time), slog hurtigt teltene op og Lindsey diskede hurtigt
op med et par snacks. Kl.20 var vi 5 der valgte at tage ud
på en times ridetur (CAD 20). Turen var en begyndertur,
sagde de, og hestene kunne da også selv finde det meste
af vejen uden hjælp. Da vi kom tilbage var der aftensmad:
kylling og laks, salat og kartoffelmos. Vi sad og hyggede
omkring bålet og se på stjernerne. Jeg gik i seng
omkring midnat, det var måneskin og koldt (ca. 10 gr.).
Tirsdag
23. juli
Jeg
vågnede midt om natten ved at jeg hørte en underlig
gumlen udenfor telte ? Et par af hestene gik løst rundt
blandt teltene og spiste græs. Jeg faldt i søvn igen. Op
kl.6:30, der var stille i lejren. Lindsey var kommet for
sent op (hun havde glemt at stille vækkeuret tilbage til
mountain time). Vi fik sat tingene hurtigt i gang og
straks var der morgenmad, blåbær, vindruer, cornflakes,
yoghurt. Vi kom af sted fra lejren til tiden og kørte mod
Wapta Falls, ca. 20 minutters kørsel. Her vi en lille nem
vandretur på ½ time igennem skoven til Wapta Falls. Et
stort vandfald på Kicking Horse River. Vi gik tilbage
igen og kørte mod Golden, hvor der blev shoppet. Vi kørte
videre op til
Wet
’n’ Wild River Rafting hvor vi første spise vores
medbragte sandwich. Efter underskrift at de obligatoriske
forsikringspapirer, blev vi sendt af sted i en gammel
amerikansk fængselsbus. Den kørte os til vores startsted
på Kicking Horse River. Her fik vi udleveret kortærmede
våddragter, vådsko, redningsveste og hjælme. Derefter
var der sikkerhedsinstruktioner om hvordan vi skulle
forholde os i både og hvad vi skulle gøre hvis vi røg i
vandet. Og så af sted. Vi var 8 personer i vores båd +
vores guide/rorgænger – Sean. Han var en gammel garvet
riverrafting fyr, som har prøvet riverrafting mange
steder i verden. Ned af floden gik det, igennem kategori
3, kategori 4 og kategori 2 strømfald – Awesome, vildt.
Vi gjorde et stop midtvejs, hvor det var muligt at svømme
i floden, det var koldt, men vildt. Efter ½ - 1 times
rafting var første del af turen slut, men vi skulle også
have den nedre, men hårde del af floden. Vi blev kørt længere
ned ad floden og på den igen, men denne gang endnu større
bump og bølger, for det meste kategori 4 strømfald.
Undervejs var der igen et kort stop, denne gang kunne man
springe ud fra en klippesats ud i floden. Efter en ½ time
var det slut – vi havnede midt i Golden by. Vi blev kørt
til Wet’n’Wilds kontor og her tog vi så vores egen
vogn og kørte tilbage til lejren. Der blev lavet
aftensmad, suppe og kinesisk mad med nudler. Herefter var
vi nogen der valgte et gå i sauna, opvarmet med træfyret
ovn – lækkert. Kl. 23:30 gik jeg i seng efter en dejlig
dag, hvor vejret havde lydt på sol 20-25 grader og sidste
på dagen lidt skyet og ved aftenstid fik vi 2 dråber
regn.
Onsdag
24. juli
(Kort
over dagens rute)
Tidligt
op, solen var endnu ikke nået ned i dalen. Det var
letskyet og kun 12 gr. Morgenmaden bestod af franske toast
og yoghurt, the. Lejren blev pakket sammen og kl.8:30 tog
vi af sted. Solen skinnede nu fra en skyfri himmel. Vores
første stop var en naturlig bro over Kicking Horse River,
hvor floden har skåret sig ned igennem klipperne. Vi kørte
videre til den smukke grønne bjergsø – Emerald Lake.
Herfra kørte vi videre ad snoede veje til Takakkaw Falls.
Med sine 254 meters højde, er det et af Canadas højeste
vandfald. På vores vej videre gjorde vi et kort stop,
hvor vi kunne se jernbane spiral tunnellerne. Vi kørte
videre mod byen Lake Louise. Vi kørte op til Moraine Lake.
En grønblå sø omkranset af høje bjerg. Her tog vi på
et par timers vandretur op igennem bjørneområde (vi så
desværre ikke nogen). Vi gik 700 m op, op til ’Dalen
med de 10 toppe’ i 2400 meters højde. Herfra havde vi
en strålende udsigt til de 10 toppe, som næsten alle
havde sne på toppen. Det var varmt at vandre og solen
bagte fra en skyfri himmel. Da vi nåede op i 2400 meters
højde, tyndede det ud i træerne og det blæste en del.
Vi satte os ved en lille bjergsø og i læ af en stor sten
nød vi vores medbragte sandwich. Vi gik ned igen og nede
igen måtte vanddepoterne fyldes op. Vi kørte tilbage til
søen Lake Louise, som også er en flot blågrøn sø, men
der ligger et stort berømt turisthotel (Chateau Lake
Louise) lige ned til søen, så der var mange turister. Vi
gjorde et stop i byen Lake Louise for at shoppe. Herefter
kørte vi videre ad Bow Valley Parkway mod vores lejrplads
– Johnston Canyon campingground. På vejen der til så
vi en stor elg med et flot gevir. Efter ankomst, slog vi
hurtigt vores telte op mellem grantræerne, fik et hurtigt
bad og så kørte vi ind til Banff, for at gå på
restaurant og spise. Vi spise på Restaurant Saltlik, de
fleste af os fik nogle store røde bøffer. Bagefter kørte
vi tilbage mod lejrpladsen – på vejen nåede vi lige og
sige godnat til et større flok elge. Jeg var i seng
omkring kl.0:30.
Torsdag 25. juli
Op kl.7. Morgenmaden bestod bl.a. af
varme pandekager med ahorn sirup. Mums. Vi var 9 der tog
af sted på en lille vandretur med afgang fra lejren
kl.9:30. Turen gik op i Johnson Canyon og her så vi det
ene smukke vandfald efter det andet. Vi gik videre op til
’Ink Pots’ som var nogle naturlige kildevandsbassiner i
forskellige farver. Turen gik tilbage ad samme sti, med
stien var nu blevet fyldt med turister. Vi var tilbage i
lejren kl.13. Lindsey havde sagt til os at det var en 2 ½
times vandring, det tog 3 ½ time. Vi havde hele
formiddagen haft sol/let skyet og 20 – 25 grader. Vi fik
hurtigt frokost og vi kørte mod Banff. Vi var i Banff
kl.15 og havde så ’fritid’ i Banff. Jeg brugte tiden på
shopping og en tur på internet café. Kl.17 forlod vi Banff
og kørte en tur op forbi søen Winniwanka. Herefter gik
turen tilbage til lejren. Vi gik straks i gang med at lave
aftensmad. Jeg var med på madholdet og vi lavede maden
over bål/grill. Kyllingestykker og hele majs. Dertil kogte
bagekartofler og salat. Lindsey sørgede for varm
frugtsalat til dessert. Tog et aftenbad og fik pakket min
bagage inden jeg gik i seng kl.23:15. Vejret om
eftermiddagen, skyet og et par enkelte byger.
Fredag 26. juli (Kort
over dagens rute)
Tidligt op, gab, kl.6. Morgenmaden
bestod af frugtsalat. Vi skulle tidligt af sted – kl. 7:40
– lave skyer og en let regn. Vi kørte først mod Lake
Louise. Lige uden for byen spottede vi (jeg) en elg og en
elgkalv, de gik på vejen i regnen og spiste af det friske
græs. I Lake Louise havde vi et kort benzinstop
(slikdepoterne skulle også fyldes). Regnen væltede nu ned.
Vi skulle nu mod nord af Icefields Parkway #93. Vores
første stop var ved Payto Lake, skyerne lå desværre lavt,
og det regnede stadig. Vi var et par stykker der tog
regntøj på og gik de 2 min. ned til et udsigtspunkt og fik
vores fotos. Vi kørte videre mod nord, næste stop var ved
Lake Waterfowl. Efter at have væltet lidt rundt i den
lille skov foran søen, fandt vi den rigtige sti ned til
søen og kunne nyde udsigten over denne flotte
smaragdgrønne sø. Det var holdt op med at regne, men
skyerne lå stadig meget lavt. Vi kørte videre mod nord,
vores næste stop var ved Mistaya Canyon. En lille
vandretur på 15 min. ned til en bro over en smuk kløft,
med et vandfald dybt nede. Vi kørte videre mod Icefield
Park informations center, hvor vi ankom kl.11:15, lidt
forsinket. Vi skulle ud på gletsjervandring. Vi klædte
hurtigt om til regntøj og støvler. Vores helt egen guide
stod allerede klar, en alle tiders fyr som vidste en masse
om is og gletsjere. Vi fik udleveret handsker og klamper
til støvlerne. Så gik det ellers op ad mod Athabasca
gletsjeren. Vi vandrede rundt på denne kæmpe isklump i 3 ½
time. Solen kom frem og det endte med at vi kunne se solen
fra en næsten skyfri himmel. Vi tog tilbage til Icefield
Information Centre og spiste vores frokost og slappede af
i en halv times tid. Vi kørte videre og gjorde et stop ved
Athabasca Falls, igen et smukt og storslået vandfald.
Vandfald et storslåede, men kan også være farlige. Skilte
ved vandfaldet efterlyste en ung mand som var faldet i
vandet et par dage tidligere og endnu ikke fundet. Vi
kørte videre af highway #93A, og her så vi vores første
bjørn, den listede rundt i skoven lige op af vejen. Vi
kørte videre og tog et smut af snoede veje til Mount Edith
Cavell, hvor vi egentlig også skulle have været ud og
vandre, men alle var trætte. Vi ankom til vores lejrplads
(Whistlers
Campground) lidt udenfor
Jasper kl. 19:30. Vi slog
vores telte op og en del af os tog en tiltrængt bad (mit
blev koldt). Herefter bestilte vi 2 taxier og kørte ind
til byen. Vi spiste på Earls. Jeg fik hvidløgsbrød og
kylling m/kartofler. Denne dag var også Nick’s fødselsdag
og det skulle selvfølgelig fejres. Så da vi nåede til
desserten kom en del af personalet over til vores bord og
sang ’Happy birthday’ og de havde kage med lys med.
Bagefter gik vi på bar, 1 times tid, inden vi var 4 m/k
(Mark, Jon, Marie og mig) der tog en taxi tilbage til
lejren. De 15 min. kostede 9 CAD. Jeg gik straks i seng,
meget træt, kl.0:30.
Lørdag 27. juli (Kort
over dagens rute)
Stod op kl.8, spiste morgenmad kl.9
og fik snakket dagens program igennem. Herefter kørte vi
alle ind til Jasper. Nogen vil tage videre til
Maligne Lake, andre (bl.a. mig) ville slappe af i byen, vaske tøj
og shoppe. Kl. 16 blev vi samlet op i Jasper og vi kørte
alle ud mod
Miette Hot Springs. Ved ankomsten blev vi mødt af en
stor flok ’vilde’ bjerggeder. Vi badede i de 40 gr. varme
bade, afbrudt af en tur i den kolde pool. Vi kørte tilbage
til lejren, med at stop ved en spiritusbutik i Jasper. Vi
var tilbage kl.20:30. Der blev hurtigt lavet mad – alle
deltog – der blev lavet burgere og pastasalat. Kl.21:30
kørte vi op til
Jasper Tramway – Kabine banen. Vi nåede lige at komme
op med den sidste. Vi blev på toppen ½ times tid og nød
den sidste sol over Jasper, nød byens lys og bjergene
omkring Jasper. Vi tog ned med den sidste tur. Vi var
tilbage i lejren kl.23. Vi sad og snakkede lidt og jeg gik
i seng kl.23:45. Vejret i løbet af dagen: skyet og 20 gr.
Søndag 28. juli (Kort
over dagens rute)
Op kl. 6:45, morgenmad kl.7:30 og
afgang kl.9. Vi kørte først til
Mount Robson Visitor Centre. Desværre lå der skyer
omkring toppen af Mount Robson, så nogen gik en tur på 1 ½
time, i mens nogen af os andre blev omkring besøgscenteret
og nød en kop kaffe og nød de smukke
kolibrier (ja, de var vilde). Vi havde nu en lang
kørtetur foran os en del tog en sig en lille lur. Vi
stoppede i Clearwater for at shoppe mad og alkohol. Det
begyndte at regne lidt. Vi kørte videre mod Clinton. Ca. ½
times kørsel sydvest for Clinton lå vores lejrplads. Lige
ned til en dejlig sø. Der var bålplads, overdækkede
borde/bænke og et enkelt toilet. Egentlig var sted kun et
picnic sted til brug i dagtimerne, men vi havde en
specialtilladelse. Som den første hoppede jeg i søen og
nød det, andre fulgte efter. Andre prøvede at fange fisk
(uden held). Aftensmaden bestod af risotto, senere lun
tærte og så kaffe/the. Herefter hyggede vi omkring bålet
og lavede Marshmallows. Himlen var klar og vi lagde os på
ryggen og nød den smukke stjernehimmel med masser af
stjerneskud. Jeg gik som sidste mand i seng kl.23:55.
Mandag 29. juli (Kort
over dagens rute)
Op kl.6:30, tog et friskt morgenbad i
søen. Der var morgenmad kl.7:30, ’æg i brødhullet’ og
kartoffelkager. Afgang kl.8:45, af sted mod Whistler.
Efter ½ times kørsel, kørte vi på en øde grusvej ud med
åbne marker omkring os og udsigt til bjergene omkring os.
Jeg sad på forsædet og pludselig... i venstre side af
vejen listede en sort bjørn af sted. Den havde ikke
travlt. Da den så os listede den igennem pigtrådshegnet og
listede ud over markerne. Vi kørte videre ad snoede veje
mod Lillooet. Vi havde et enkelt tank/tisse/shopping stop
inden vi kørte videre af snoede veje til Pemberton og
videre til Whistler, en lang og hård køretur. Mange var
trætte og let køresyge. Vi havde nu 4 timer fri i
Whistler. Jeg fulgtes med David, Mark & Jon. Først
fandt vi et sted og spise. David og jeg fik en pizza, de
andre spiste kylling. Derefter tog vi
gondolen op til
toppen af bjerget, det tog 20 min. På toppen var det
koldt, blæsende og skyet og så ud som om det kunne blive
regn. Vi gik en rundtur på 1 time inden vi tog ned igen.
Vi mødtes med de andre kl.17. Vi fik så en ekstra ½ time
til shopping/kaffedrinkning. Herefter kørte vi videre mod
vores campingplads i Squamish (efter at Lindsey havde
været på et par omveje). Der blev hurtigt lavet aftensmad,
bestående af mexicanske pandekager med fyld. Jeg tog et
bad og blev barberet inden jeg gik i seng kl.22, meget
træt og udkørt. Vejret i løbet af dagen havde været
letskyet og 15-20 grader.
Tirsdag 30. juli (Kort
over dagens rute)
Op kl.6, hurtig morgenmad og forsøgte
at ringe til lillebror og ønske ham tillykke med
fødselsdagen. Afgang til 7:00. Vi kørte til
Horseshoe Bay, hvor vi tog færgen kl.8:30. Vi ankom
til Nanaimo kl.10. Vi var nu kommet til Vancouver Island
og kørte straks nordpå. Vi stoppede ved
’Old Country Market’ ved Coombs. De alt i frugt og
grønt og meget mere og så havde de geder på taget. Vi
kørte videre og stoppede ved Englishmen River Falls, hvor
vi først spise frokost og herefter gik en lille tur rundt
omkring vandfaldet, hvor Lindsey holdt et lille men
spændende foredrag om områdets planter. Vi kørte videre i
ca. 20 min. hvor vi så kom til
Cathedral Grove. Dette skovområde har nogen af
Nordamerikas største og højeste træer, et fantastisk syn.
Vi kørte videre til Port Alberni, for et kort shoppingstop:
mad (fisk) og alkohol. Vi kørte videre til Wickaninnish
Centre, hvor vi så Pacific Ocean for første gang. Der var
også et udstillingscenter om hvalfangst og ’First Nations’
(indianere). Vi kørte til vores campingplads i Ucluelet (Ucluelet
Campground). Vi fik slået vores telte op og lavet mad.
Aftensmad bestod af suppe, grillstegt laks, og kartoffel,
efterfulgt af varm frugttærte til dessert. Vi hyggede os
omkring bålet og lavede marshmallows.
I seng kl.23. Vejret i løbet af dagen, sol 15-20 grader og
let vind.
Onsdag 31. juli (Kort
over dagens rute)
Op kl. 6:30, stod op og nød den
smukke udsigt over vandet og fiskerbådene. Morgenmad
kl.7:30. Vi tog teltene og gjorde alt grej og kasser rent.
Vi kørte så mod Tofino. Vi gjorde et enkelt stop ved Long
Beach, en stor bred lækker sandstrand ved Stillehavet,
herefter kørte vi videre til Tofino. Her havde vi en time
til frokost & shopping. Herefter kørte vi til
’Remote Passages’, herfra skulle vi sejle i havkajak.
Vi fik udleveret redningsveste & sprayskirts. Vi så
grundig instruktion i brugen af pagaj, hvordan man slap ud
hvis man tippede rundt m.m. Vi var 5 dobbelt kajakker og
enkelt single, derudover havde vi 2 kvindelige guider med
i hver deres kajak. Jeg delte kajak med David. Jeg sad
bagerst som styrmand, imens David sad forrest som kaptajn.
Jeg fik indstillet styrepedalen inden vi skulle af sted.
Vejret var nu med os, vi havde sol fra en skyfri himmel,
let vind og 20-25 grader, det kunne ikke være bedre til
havkajaksejlads. Kajakkerne blev båret i vandet og vi var
klar til at prøve og sætte sprayskirt på, styre rigtigt
ind osv. Efter en ½ time var der så afgang, efter at alt
vores grej som skulle med til Vargas Island, var blevet
pakket godt ned og klar på kajen. Lindsey ville sejle over
til øen med det i en motorbåd. Vi padlede rundt blandt små
smukke øer i 3 timer. Undervejs så vi en sæl, en ørn og
isfugle. Da vi ankom til stranden på Vargas Island var
Lindsey endnu ikke kommet. Efter en ½ time dukkede hun op
i en Zodiak (en hurtig gummibåd) med alt vores grej, vi
måtte en tur ud i det kolde vand for at få det bragt i
land. Båden tog af sted med vores 2 lokale guider – vi var
nu alene på stranden. Vi fik hurtigt slået vores telte op
og der blev tændt stort bål. I mens der blev gjort klar
til aftensmad, blev der spillet frisbee. Aftensmaden var
hotdogs og salat. Pølser og brød blev selvfølgelig varmet
over bålet. Jeg måtte hurtigt lave en trefod af
drivtømmer, så vi havde en grydeholder. Lindsey skulle
bruge det til desserten – varme vafler med rårørte blåbær.
Herefter lavede vi kaffe/the/kakao og fik vasket op. Vi
hyggede omkring bålet og lavede
marshmallows. Man holdt sig tæt til bålet, da der
var en del myg og sandfluer i luften. Vi var et par
stykker der blev siddende oppe og nød den smukke klare
stjernehimmel. I seng kl.0:30, træt og øm i skulderne.
Torsdag 1. august (Kort
over dagens rute)
Jeg vågende kl.6, Lindsey havde
allerede gang i bålet, så vi kunne få kaffe og the. Der
var brød og frugt til morgenmad. Kl.7:30 var alle oppe. Vi
fik pakket vores telte ned igen og rystet det værste sand
af, inden båden og vores guider kom kl.8:45. Vi sejlede i
vores kajakker fra Vargas Island kl.9:05, i direkte linie
mod Tofino. Vi så et par sæler undervejs. Vi ankom til
Tofino kl.10:15, fik pakket ind og ud osv. og gjorde os
klar til en lang køretur. Vi havde et stop ved et bageri,
inden vi kl.11 kørte mod Victoria. Vi havde et enkelt
tissestop i Port Alberni. Vi ankom til vores hotel
’Dominion Hotel’ i det centrale Victoria kl. 16:30. Vi
fik hurtigt skiftet tøj og klaret toiletbesøg og gjort os
klar til hvaltur. Vi kørte ned til havnen, til
’Ocean Explorations tours’. Vi betalte CAD 59 for
hvalturen. Vi blev så iklædt gule overlevelsesdragter (vi
lignede en flok gule michellengmænd). Vi gik 5-10 min. ned
til vores båd, en Zodiac med plads til 12 personer. Så gik
det ellers ud igennem havnen, ud til åbent vand og så fik
vi ellers en bumpetur og vandskyl. Jeg blev hurtig våd
indvendig, da dragten ikke var vandtæt. Vi sejlede ud mod
den amerikanske kyst, ud omkring San Juan Islands. Efter 1
times hård sejlads ankom vi til stedet hvor hvalerne sidst
var spottet. Vi så 3-4 ’Killer Whales’ i det fjerne med
deres finner og pusten. De kom nærmere, men ikke tæt på.
Vi sejlede væk fra dem i en stor bue for at komme foran
dem. Denne gang kom de tæt på og en af dem gik lige under
båden. En rundtur til, hvor vi så dem på afstand, inden
det gik tilbage mod Victoria. Vi havde et lille stop ved
en lille ø-gruppe med stille vand, specielt for den ellers
meget snakkende Linda, som nu var søsyg og ikke sagde
noget. Vi var tilbage i Victoria kl.19:30 og vi skyndte os
tilbage til hotellet. Jeg havde desværre mit eneste par
rene bukser på og de var nu våde, så jeg måtte op forbi et
vaskeri for at få tørret bukserne. Tilbage til hotellet
til et hurtigt bad og barbering, inden vil kl.20:30 skulle
ud og spise afskedsmiddag i byen. Vi kørte i taxier til
’Spinnakers Brewpub and Guesthouse’. Her krøb vi
sammen og hyggede os om god mad. Inden maden udfyldte vi
de obligatoriske spørgeskemaer fra Exodus. Efter middagen
holdt Chris en kort tale og overrakte Lindsey en gave. Hun
fik en ny pandelampe og en sum drikkepenge. Kl.23 var det
lukketid for pubben og vi måtte videre. Vi tog et par
taxier til en sjov pub ’Old man inn’ el. lign. hvor der
hang BH’er ned fra loftet. Vi fik en enkelt øl, inden vi
sagde farvel til hinanden, nogen skulle tidligt op næste
morgen for at komme hjem. Jeg fulgtes med Marie tilbage
til hotellet – vi skulle også følges ad til Vancouver
næste dag. Tilbage på hotellet og pakke færdig. Jeg var i
seng kl.1:30.
Fredag 2. august
Jeg stod op kl.6 og pakkede færdig.
Mødtes herefter med Marie i receptionen kl7:15 og vi tog
en taxa til
PCL busstationen. Kl.8 havde vores bus afgang mod
Vancouver. Solen skinnede i Victoria. Vores bus sprang
alle bilkøer over og vi kom med færgen kl.9 og var ved
Pacific Central Station i Vancouver kl. 11:30. Marie og
jeg sagde farvel til hinanden. Hun skulle videre med bus
til Seattle. Jeg fik tjekket min bagage ind til mit
tog
til Toronto. Jeg tog så ’sky-train’ ind til Waterfront –
Vancouver, hvor jeg spiste frokost, nød en kop kaffe i
solen og skrev dagbog. Jeg gik rundt og så cruiseskibene
ved Waterfront, gik videre op til Gastown og så det
berømte ’Gastown Steam Clock’. Jeg vandrede så tilbage til
stationen via Chinatown. Jeg satte mig til at vente på
stationen. Jeg sad som nummer 2 i økonomiklassekøen.
Kl.17:10 begyndte de at lukke folk ombord i toget –
børnefamilier først og så os. Jeg fandt mig en god
vinduesplads. Foran mig sad 4 venlige japanere, sædet
siden af mig var tomt ved afgang. På de næste 2 sæder sad
engelsk pige og en ældre herre. Der var afgang kl.17:45,
langsomt kørte vi ud af byen. Vi krydsede et par broer
over Frasier River. Spisevognen var åben, men jeg spiste
mine medbragte sandwich. Udsigtsvognen og spisevognen var
en vogn bag os, dejlig nemt. Lidt senere hev den ældre
herre sin mundharmonika frem og stille musik flød ud, i
mens det smukke landskab for forbi. Vognens konduktør –
Mount – sørgede for at udråbe diverse beskeder, ikke nogen
med skrattende højtalere. Kl.21:30 blev lyset dæmpet og
man kunne forsøge at sove. Sæderne kunne vippes godt
tilbage og en fodskammel kunne trækkes ud til at hvile
benene på. Det mørke landskab for forbi, jeg faldt i søvn.
Klik
HER for
at se tog ruten.
Klik
HER for at
se først del af køreplanen.
Klik
HER for at
se anden del af køreplanen.
Lørdag 3. august
Jeg vågnede omkring kl.5:30, ondt i
ryggen, havde dog sovet nogenlunde. Jeg døsede 1 times
tid, imens det smukke landskab for forbi. Det var skyet
udenfor. Jeg gik i spisevognen og fik morgenmad: æg,
bacon, kartoffelkage, toast og the for 9 CAD. De
annoncerede at man skulle huske at stille sit ur om til
mountaintime kl.9. Vi ankom til Jasper kl.10:50, det var
skyet og kun 10 grader. Jeg foretog lidt madshopping, dvs.
fik købt et par sandwich og noget at drikke. Jeg var
tilbage i toget kl.12. Der var togafgang kl.12:25.
Japanerne var stået af og 3 fransktalende unge var kommet
til i stedet. Videre derud af. Jeg prøvede at sove lidt,
selv om det var svært. Jeg spiste en af mine store
sandwich undervejs. Kl.17:40 ankom vi til Edmonton.
Stationen lå lagt fra byen. Vi, tilbageblivende, håbede at
de ikke fyldte vognen helt op, så vi kunne beholde 2 sæder
hver. Den ældre mundharmonikaspillende herre var stået af
i Edmonton. Der var afgang fra Edmonton kl.18:30. Nye var
kommet til i vognen, men de fleste af os der skulle hele
vejen til Toronto havde stadig 2 sæder og brede os på.
Edmonton er en stor petrokemisk industriby og derfor også
et kæmpe jernbane godstrafikknudepunkt. Vi kørte ud af
byen og landskabet ændrede sig. Området var fladt, ligesom
Danmark. Marker, så langt øjet rækker. Afbrudt af
modkørende godstog på et par hundrede vogne. Moun kom ind
imellem igennem vognen og råbte ’first call for dinner....’
eller ’xxx city next’. Børn larmede og legede uden at det
blev for højt. Jeg gjorde mig klar til natten omkring
kl.22. Kl.22:15 blev lyset dæmpet, en lille pige på sædet
foran græd let. Jeg prøvede at falde i søvn, vendte og
drejede mig, for at finde den bedste sovestilling. Jeg var
vågen flere gang i løbet af natten.
Søndag 4. august
Jeg vågede omkring kl.5:30, jeg så
morgensolen stige op over landskabet. Jeg gjorde mig klar
til dagen, restaurantmanagerens stemme lød igennem vognen
’second call for breakfast’. Jeg gik ned og fik morgenmad,
det samme som dagen før. Jeg delte bord med en ældre dame
fra Winnipeg og hendes barnebarn. Tidszoneskift igen, en
time frem kl.9:20. Tilbage og slappe af, fandt ud af at vi
var en time forsinket. Vi ankom til Winnipeg kl.12:30 (vi
skulle have været der kl.11:30), vi havde kun ½ time til
at få købt sandwich osv. Jeg fulgtes med 3 andre fra
vognen til et marked der lå lige ved stationen. Vi nåede
at få vores sandwich. Tilbage til bording kl.13:05. Afgang
fra Winnipeg kl.13:45, nu 1 ½ time forsinket. Vi havde
fået nyt personale på toget, ikke så venligt, de bruger
kun højtalerne. Vi stopper undervejs ved et trinbræt, et
lille skur langt ude i skoven, ned til en smuk sø. Solen
skinner fra en skyfri himmel. Omgivelserne bliver mere
bjergrige, lige som et svensk landskab, med klipper, nåle-
& birkeskov og søer. Ved afgangen fra Ottermere trinbræt
er vi 2 timer og 25 min. forsinket. Omkring kl.18 nød jeg
min indkøbte aftensmadssandwich. Jeg sad lidt oppe i
udsigtsvognen og tog et par fotos. Søer passerede stadig
forbi, store og små. Jeg nåede se en enkelt bæver. Vi
ankom til Sioux Lookout kl.20:15, alle hoppede udenfor for
at få frisk luft. Vi havde 10 min. fik vi at vide. Først
kl.20:50 var der afgang. 2 timer forsinket. Kl.21 slukkede
de lyset. Kl.21:45 annoncerede de, at de viste film i
spisevognen. Vi 3 gik derned for at se hvilken film de
viste. Det var Shallow Hal. Der var en fjernsyn bagerst i
spisevognen og så sad man ved bordene. Der blev fyldt helt
op. Det var en sjov film. Filmen var slut kl.23:15. Jeg
gik tilbage og gjorde mig klar til natten. Lagde mig til
ro kl.23:45. Efter at have prøvet diverse liggestillinger
faldt jeg i søvn.
Mandag 5. august
Jeg vågnede kl.6. Jeg slumrede lidt,
indtil en tjener kom igennem vognen og annoncerede ’second
call for breakfast’. Jeg stod op og gik for at spise
morgenmad. Igen stillede vi uret 1 time frem, kl.8:30 ET.
Jeg gik tilbage og slappede af, sov lidt. Grønne skove og
søer for stadig forbi. Jeg gik ned og spiste frokost
kl.12:30 i spisevognen. Jeg fik en kyllingeburger og en
cola, CAD 7. Gik tilbage og slappede af igen og nød
landskabet. Kl.14:15 var der stop i Capreol. Alle væltede
ud for at få frisk luft, hvilket viste sig at være varm
luft. Det var nu sol fra en skyfri himmel og 25 grader.
Jeg tog en 10-15 min. vandretur op og ned langs toget,
imens der blev fyldt vand på vognene og diesel på
lokomotivet. Bagage blev læsset af og på. Kl.14:50 var der
afgang, 2 timer forsinket. Omkring kl.17:30 gik jeg ned og
købte mig en varm kalkunsandwich og en sprite. Landskabet
omkring os ændrede sig lidt, det blev igen fladt og med
marker. Kl.19:30 annoncerede de at forventet ankomst til
Toronto skulle blive kl.21:15, lad os nu se... tænkte vi
alle. Omkring kl.20 begyndte de at samle tæpper og puder
ind. På højre side var solen ved at gå ned, smuk og rød.
Vi ankom til Toronto kl.21:20. Jeg sagde farvel til min
medrejsende fra England, Seattle og Japan. Jeg gik ned og
stillede mig i kø til bagagen. Efter 15. min kom den og
jeg gik ud og mødtes med Inge (min familie – hun kunne
næste ikke kende mig). Vi gik det korte stykke til ’Royal
York Hotel’, hun havde allerede booket værelse og betalt.
Inge fulgte mig op på mit værelse og hvilket værelse. Det
var større end min stue derhjemme, 2 store brede senge.
Inge gik ned i baren, i mens tog jeg mig et tiltrængt bad.
Jeg mødtes med Inge i baren til en snak over et glas
hvidvin. Jeg var i seng kl.1:00.
Tirsdag 6. august
Vækkeuret var sat til kl.7, men jeg
vågnede først klokken lidt i ti. Der var
personalebrandøvelse på hotellet kl.10. Jeg klædte hurtigt
om og gik ud for at få noget at spise. Solen skinnede fra
en skyfri himmel og det var 25 grader. Inden jeg forlod
hotellet fik jeg reserveret plads på en tur til Niagra
Falls, dagen efter, med afgang fra hotellet. Jeg begyndte
på den rundtur som Inge havde anbefalet. En dejlig lang
vandretur rundt i Toronto. Jeg kom igennem Chinatown,
forbi Ontario Parlementet, det rige kvarter,
bøssekvarteret, det fattige kvarter. Jeg endte nede i
forrretningskvarteret, hvor Inge var på optagelse.
Hun var i makeup’en på en ny film med
Michael Douglas (To death do us part – The Wedding Party).
Filmen blev dog optaget i en kontorbygning, efter lidt
vandring mellem bygningen og deres ’vanpark’ fandt jeg
Inge. Hun bød på frokost i kontorbygningen sammen med
filmfolkene. Vi fik en kort med lækker frokost. Inge og
jeg gik en kort tur rundt i byen, inden hun skulle tilbage
på arbejdet. Jeg gik herefter ned til
CN Tower for at komme op i tårnet, total højde på 553
meter. Men hvilken kø der var. De sagde at man måtte vente
2 gange 1 ½ time for at komme helt op. Jeg valgte en dyr
løsning. For CAD 33 kom jeg op med ekspreselevatoren til
’Look out level’ i 346 meters højde og ventetiden var kun
20 min. inkl. sikkerhedskontrol. Jeg brugte en ½ time på
at nyde udsigten og tage billeder, gik en etage ned til
glasgulvet (342 m), en uhyggelig oplevelse. Så gik jeg op
og stillede mig i køen til SkyPod (447 m), de sagde at det
ville være 1 ½ time!!! Efter en time kom jeg op med
elevatoren (45 sek.) og wouw hvilken udsigt. Jeg fik et
par gode billeder og nød udsigten i et kvarter, inden jeg
tog ned igen til ’Look out level’. Her kunne jeg så stille
mig i kø igen igen, for at komme helt ned. Det tog
heldigvis kun 10 min. og så de 52 sek. ned med elevatoren.
Jeg havde egentlig også billet til film og simulatorer,
men klokken var blevet mange og jeg ville også nå lidt
shopping. Jeg fandt en
Mountain Equipment shop og købte et
par ting. Jeg gik igennem teaterkvarteret på vejen tilbage
til hotellet. Tilbage og få et bad og så ud og spise. Jeg
valgte at spise på en af restauranterne på hotellet, en
japansk – Benihana. Her blev maden tilberedt ved bordet.
Suppe først, så kylling med diverse grøntsager og stegte
ris, hertil en japansk øl og til slut grøn the. Bagefter
gik jeg en tur ned til havnekajen og tog et par fotos at
Torontos skyline. Jeg var i seng lidt over midnat.
Onsdag 7. august
Jeg stod op kl.7, tog et bad og gik
ned og købte frugtsalat, yougurt, the og juice. Jeg spiste
på værelset. Kl.8:45 var der afgang på turen til Niagara
Falls.
Buschaufføren og guiden Bill samlede os op. Der var
opsamling på et par hoteller mere. Vi var 32 i alt i
bussen. Vi kørte først mod Niagara-On-The Lake. Vi havde
et kaffe-/tissestop undervejs. Vi kørte igennem smukke
vinområder omkring Virgil. Vi kørte så ud på
Niagara Parkway langs Niagara River. Vi gjorde et stop ved et
udsigtspunkt over floden. Vi kørte til Niagara Whirlpool
hvor vi havde et fotostop. Vi kørte videre omkring selve
vandfaldet, inden vi kørte til vores frokoststop. Det var
på Sheraton Penthouse Restaurant med udsigt over Niagara
Falls. Der var stor tag-selv-buffet inkl. kager. Herefter
havde vi 45 min. til gå rundt i området og nyde udsigten
og de smukke blomsterrige parker. Vi blev så kørt ned til
afgangsstedet for
’Maid of the Mist’. Vi blev hurtigt guidet ned til en
stribe elevatorer, et effektivt køsystem gjorde at vi
hurtigt kom ned med elevatoren. Da vi kom ned fik vi
udleveret blå engangsregnfrakker og så blev vi lignet op i
kø. Vi stod så der og ventede som en stor flok blå køer.
Vi ventede i 10 min. hvorefter vi kunne gå ombord på en
båd. Vi sejlede først forbi ’America Falls’ og derefter
videre op under ’Canadian Horseshooe Falls’. Regntågen
stod ind over os og vi kunne høre brølet fra vandfaldet.
Hvilken oplevelse og hvilket syn. Vi sejlede herefter
tilbage igen efter 15 min. Vi kom hurtigt og effektivt fra
borde og ud og op igen. Vi blev herefter samlet op af
Bill, som kørte os til ’Table Rock Complex’, ovenfor
vandfaldet. Vi havde så 15 min. fotostop, hvor vi kunne se
vandfaldet ovenfra, dvs. lige der hvor det knækker. Solen
skinnede og der viste sig et par smukke regnbuer i
vandstøvet fra vandfaldet. Vi kørte videre op langs floden
og så sluserne inden det gik hjemad. På vejen tilbage mod
Toronto blev der vist film i bussen, en IMAX film om
mysterierne og myterne om Niagara. Jeg var tilbage på
hotellet igen kl.18:15. Jeg tog herefter et bad og
slappede af. Jeg gik herefter ud i byen for at spise
aftensmad. Jeg fandt en italiensk restaurant og spiste
pizza. Jeg gik tilbage til hotellet for at pakke. Der lå
en besked fra Inge om næste dags program. Jeg var i seng
kl.1. Vejret denne dag havde været det bedste man kan
ønske sig, sol fra en skyfri himmel og 20-25 grader.
Torsdag 8. august
Jeg stod op kl.6, tog et hurtigt bad,
ned og så lige ned og hente noget hurtig morgenmad. Inge
ringede og sagde at hun ville hente mig kl.9. Jeg fik
pakket det sidste sammen og slappede så lidt af. Klokken
lidt over 9 ringede Inge og sagde hun var klar. Ned og få
tjekket ud. Fik så smidt bagagen ind på bagsædet i Inges
bil. Vi kørte så derud af i det gode vejr, mod Inges
hjemstavn, Thamesford. Vi tog et kort benzin-/is stop.
Efter 1 time nåede vi til Inges gamle hus, som hun selv
havde været med til at bygge. Vi hilste kort på de
nuværende beboere inden vi kørte videre. Vi var nu ude på
landet, blandt majsmarker. Vi stoppede i en lille by
undervejs og spiste frokost på en café. Vi kørte så ud til
Inges søster. Hende og hendes mand havde en stor gård, med
marker og kvæg. Vi hilste kort på familien (hendes søster,
manden og deres 2 voksne børn). Vi kørte så videre til
Inges eget hus uden for Thamesford. Jeg fik en lille
rundvisning i huset og haven. Inges anden søster boede
lige ved siden af, her hilste jeg på Inges mor og hende
niece. Det blev et kort ophold. Så gik det ellers med fuld
speed ud af highwayen mod lufthavnen, der var ca.100 km.
Vi ankom til lufthavnen kl.15:30, jeg fik hurtigt sagt
farvel til Inge og takkede mange gange for opholdet. Jeg
fik hurtigt tjekket min bagage ind og kom også hurtigt
igennem sikkerhedskontrollen. Jeg havde pludselig 1 ½ time
i lobbyområdet. Der var dødkedeligt, der fandtes et par
souvenirshops og et fødevareudsalg – en lille café. Jeg
fik shoppet for mine sidste Canadiske Dollars. Kl.17
startede de bording. Kl.17:30 var der planmæssig afgang.
Denne gang havnede jeg ikke på første klasse, men var pænt
henvist til økonomiklasse. Vi fik det først måltid ombord
(kylling). Jeg så 2 film undervejs. Vi fik noget morgenmad
(juice, yougurt og sød kage). Vi ankom til Frankfurt
kl.6:30, ½ times FØR planlagt ankomst. Jeg gik så den
lange tur fra den ankomstterminal til den anden hvor mit
fly mod København skulle afgå. Kl.8 begyndte
ombordstigning og kl.8:20 var der afgang. Vi fik en
sandwich ombord. Jeg ankom til København on-time kl.9:40.
Men så måtte jeg vente længe på bagagen. Min mor og far
hentede mig i lufthavnen og kørte mig hjem. Jeg var træt. |
Canada
